Australien – Træsko-liste

Australien, et land med mere end 60.000 km. kystlinje, som måler knap 4.000 km på langs og 3.500 km på tværs. Et land som de fleste afsætter 3 uger til at se! Hvad skal, og hvad kan man nå at se på denne tid?

Når man kigger brochurer og hjemmesider på de danske rejsebureauer som tilbyder rundrejser og grupperejser til Australien er der stor forskel på hvad de vælger at ‘proppe’ ind i programmet for de typiske 3 uger turene tager. Der er dog steder der er betydningsfulde for at man kan sige man har været i Australien.

  • Storby
  • Outback
  • Regnskov
  • Havet

Der er så forskellige steder inden for hvert område som igen defineres af økonomi og transport, hvem man rejser med, m.m.

Jeg har været i Australien i 3 uger, og jeg så det hele.

var der aldrig nogen som sagde

Med udgangspunkt i Melbourne og afslutning i Sydney har har jeg lavet en liste over de steder der giver et godt indtryk af Australien, som man på en veltilrettelagt tur kan nå at se, og stadigvæk føle der var tid til det hele.

  • Sightseeing i Melbourne og forstæder, inkl. tur på pub og introduktion til australsk madkultur.
  • Tur til Philip Island med besøg i Koala Park, tur til sælkoloni og pingvin parade ved solnedgang.
  • Tur langs Great Ocean Road
  • Tur til The Grampians National Park med indslag om Aboriginal kultur og vinsmagning
  • Bustur til Adelaide gennem Victoria og South Australia
  • Sightseeing i og omkring Adelaide med forskellige kulturelle indslag
  • Besøg i et af vindistrikterne Barossa Valley, Adelaide Hills eller McLaren Vale
  • Fly til Alice Springs
  • Tur til Kings Canyon, Uluru og Kata Tjuta med diverse vandreture og kulturelle indslag
  • Fly til Cairns, hvor regnskoven møder revet.
  • Tur til Great Barrier Reef med muighed for at snorkle, dykke og svømme på revet
  • Udflugt til Kurunda med besøg i regskoven og tur med veteran tog og kabelbane
  • Fly til Sydney
  • På tur rundt i Sydney med besøg ved Sydney Opera House, Sydney Harbour Bridge, The Rocks, Darling Harbour, Kings Cross og de kendte strande Bondi Beach og Manly
  • Sejlads i Sydney havn
  • Udflugt til Blue Mountains med mulighed for at gå i den frodige eukalyptus skov på bunden af dalen
  • Besøg i Featherdale Wildlife Park hvor man kommer helt tæt på de unikke australske dyr og mulighed for at få taget et billede med en koala.

Alt ovenstående kan nås inden for 3 uger og kan selvfølgelig tilpasses alt efter hvilke steder man har lyst til at besøge, men det er et sammenpresset program, så f.eks. for en arrangør af rundrejser er det også vigtigt at tilgodese så mange som muligt, men samtidig indgå nogle kompromisser. For manges vedkommende er det en ‘Once in a Lifetime’ tur, så man vil gerne have en følelse af at have set så meget som muligt af det man identificerer Australien med inden for sit budget og den tid man kan sætte af til turen.

Rejseleder

Jeg har arbejdet med Australien og rejst i Australien i mere end 35 år. Indtil Corona satte en midlertidig stopper for rejseriet blev det til 25 ture til Australien, og mere end 75.000 km i egne og lejede biler rundt om, på kryds og på tværs af det Australske kontinent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *